Erfaren vej- og trafikingeniør til projektledelse og projektering - Vejle

Kom og bring din strukturerede, kompetente og fagligt stærke profil i spil, når du bidrager til en effektiv og sikker gennemførelse af vores projekter. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har en relevant ingeniøruddannelse samt erfaring med planlægning, udbud og udførelse af veje og anlægskonstruktioner. Er du vores nye vej- og trafikingeniør til projektledelse og projektering? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores Vej- og anlæg afdeling

Som vores nye vej- og trafikingeniør til projektledelse og projektering bliver du en del af afdelingen for Veje og anlæg, Sydjylland, der er hjemhørende i Vejle og Esbjerg. Afdelingen består lige nu af 25 stærke kolleger, der har et tæt samarbejde med resten af Rambølls vejafdelinger. Kulturen er hyggelig og helt uformel. Ledelsesfilosofien følger Rambølls værdisæt og kan bedst betegnes som ”frihed under ansvar”. Som afdeling sætter vi en dyd i at være på forkant med udviklingen af afdelingens og medarbejdernes kompetencer således, at vi matcher markedets efterspørgsel bedst muligt. Vi har i år etableret en ny global organisation, som allerede har sikret os flere spændende projekter internationalt. Der er gode muligheder for at blive en del af disse internationale projekter både ved skrivebordet i Vejle, og hvis du har lyst til at rejse ud for at være helt tæt på projekterne.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Dialog med eksisterende og potentielle kunder om opgaver
  • Projekt- og fagledelse
  • Planlægning af infrastruktur
  • Projektering
  • Udbud og udførelse af vejprojekter, herunder tilsyn og byggeledelse

Dit udgangspunkt for konstant udvikling

Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • Relevant ingeniøruddannelse
  • Erfaring med planlægning, udbud og udførelse af veje og anlægskonstruktioner
  • Erfaring med de nyeste designværktøjer, Inroads, Novapoint, Civil 3D mm.
  • Gode samarbejdsevner og evner at holde mange bolde i luften
  • Evner at styre projektets tid, økonomi og ressourcer
  • En vilje til at sikre høj kvalitet fra start til slut
  • Er interesseret i at skabe gode relationer

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er: struktureret, kompetent og har en fagligt stærk profil som bidrager til en effektiv og sikker gennemførelse af vores projekter. Du er god til at planlægge og samarbejde og er professionel i din dialog med kunder og interessenter. Du har + 5 års erfaring med vej- og trafikområdet eller er nyuddannet og har appetit på en meget stejl indlæringskurve.

Velkommen til vores Transport-division

I Rambøll er vi 3.000 transport-eksperter, der arbejder sammen med myndigheder, private kunder og byer om at udvikle holistiske mobilitetsløsninger. Fra lufthavne over broer til tunneller og jernbaner arbejder vi for, at mennesker og varer kan komme frem på den mest effektive og bæredygtige måde. Vores fokus på ’Smart Mobility’ sikrer, at vi er med til at skabe urbane planløsninger, der integrerer alle former for transport og digitalisering.

Rambøll i Danmark

Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 13 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur & byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du

Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 31-01-2019.

Deadline 2019-01-31
Workplace Vejle

Ramboll

Ramboll
240 Blackfriars Road
London SE1 8NW
United Kingdom
Tel:+44 20 7631 5291
Fax:+44 845 299 1610

Mail: london@ramboll.co.uk

Company registration

Company registration

Ramboll UK Limited. Registered in England & Wales. Company registration no. 03659970. Registered office: 240 Blackfriars Road, London SE1 8NW