Afløbsingeniør søges til Rambøll Vand i Jylland, Aarhus, Aalborg, Herning og Viborg (2-5 års erfaring)

Er du afløbsingeniør med lyst til at blive del af en rådgivervirksomhed med en helt unik historie, så læs videre her.

Rambølls historie går mere end 70 år tilbage. Det er historien om to dygtige ingeniører, som gennem deres engagement opbyggede en virksomhed, der siden begyndelsen har været med til at præge samfundets udvikling. I dag er der globalt set cirka 13.000 kolleger og Rambøll er blandt de førende på vand- og klimatilpasningsområdet, både i Danmark og internationalt.

Du har nu muligheden for at blive en del af dette spændende og engagerede hold.

Jobbeskrivelse
Vi har brug for en dygtig afløbsingeniør med 2-5 års erfaring, der har kompetencer til at projektere afløbssystemer, herunder klimatilpasningssystemer inkl. LAR og afvandingssystemer. Vi arbejder med en meget bred projektportefølje og løser således projekter både for forsyningsselskaber, kommuner, Banedanmark, Vejdirektoratet samt private investorer, typisk i tæt samarbejde med kolleger fra den øvrige organisation i Rambøll (Transport, Byggeri, Energi, Miljø mv.).

Du vil blive ansat i afdelingen for Forsyning & Klimatilpasning, som hører hjemme både i Aarhus, Aalborg, Herning og Viborg. Din faste base kan derfor blive der, hvor det er mest praktisk for dig.

Du vil indgå i forskellige projektteams for både store projekter med lang varighed og mindre projekteringsopgaver. Du vil få ansvar for at projektere vha. de it-programmer og kvalitetsstandarder som vi arbejder med i Rambøll. Din hverdag vil blive præget af tæt samarbejde og sparring med kolleger om projektering og udbud, samt evt. byggeledelse og fagtilsyn.

Dig og dine kompetencer
Du er uddannet ingeniør med 2-5 års erfaring indenfor nogle af følgende områder:

  • Projektering af ledningsanlæg i jord samt anlæg til håndtering af vand på terræn, LAR løsninger, bassiner mv.
  • Projektering af afvandingssystemer i forbindelse med infrastrukturprojekter, motorveje, mindre veje, jernbaner mv.
  • 3D projektering
  • Byggeledelse og tilsyn
  • Projektledelse


?Som person er du kvalitetsbevidst og struktureret. Du arbejder struktureret og effektivt med en bred vifte af it-værktøjer. Du har evnen til hurtigt at tage nye digitale værktøjer i brug og lysten til at bidrage til oplæring af andre. Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at dele din viden og erfaring med dine kolleger.

Bliv en del af et fagligt stærkt hold, der er dygtige til at samarbejde
I afdelingen for Forsyning & Klimatilpasning er der i forvejen 21 medarbejdere, der arbejder tæt sammen i et engageret og uformelt miljø kendetegnet ved sammenhold og godt humør. Vi indgår i en international vanddivision, der sikrer at du bliver del af et hold på mere end 100 danske klimatilpasnings- og spildevandeksperter og internationalt et samlet team på over 800 eksperter inden for dette vigtige felt. Dermed tilbyder vi udviklings- og karriere muligheder i absolut topklasse.

Vi tilbyder
Et job i en af Nordens stærkeste rådgivningsvirksomheder, hvor du bliver en del af en bæredygtig forretning med en holistisk ledelsesfilosofi. Vi tror på, at tilfredse og loyale medarbejdere er nøglen til en sund forretning, som vi driver med omsorg og ansvarlighed for det samfund, der omgiver os.

Vores vision er, at vi skal være den uomtvisteligt førende rådgiver og have de bedste medarbejdere og ledere. Derfor har vi en kompetencestrategi og et karrierestisystem, der understøtter vores vision og et omfattende kursusprogram, der tilbyder både personlig og faglig udvikling.

Hos Rambøll er projektledelse i fokus, og der er mulighed for at gennemføre projektlederuddannelser internt i Rambøll.

Vi arbejder intensivt med work-life-balance og "fuld flex" og går gerne i dialog om dine personlige ønsker for dit arbejdsliv.

Rambøll er fondsejet med det formål at bevare, styrke og udvikle virksomheden. Som fondsejet virksomhed har vi derfor mulighed for at tænke langsigtet – både økonomisk og strategisk.

Interesseret
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Charlotte Frambøl på telefon +4551616225
 

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”apply”.

Send din ansøgning inden den 14. december 2018

Deadline 2019-01-13
Workplace Aarhus

Ramboll

Ramboll
240 Blackfriars Road
London SE1 8NW
United Kingdom
Tel: +44 20 7631 5291
Fax +44 845 299 1610

Mail: london@ramboll.co.uk

Company registration

Company registration

Ramboll UK Limited. Registered in England & Wales. Company registration no. 03659970. Registered office: 240 Blackfriars Road, London SE1 8NW