Trafik- og mobilitetsplanlægger til Vejle eller Esbjerg eller med mulighed for placering på et af vores andre kontorer

Brænder du efter at blive en del af Syddanmarks stærkeste teams inden for trafik, veje og anlæg, så skal du søge til Rambøll. Vi har vundet en lang række spændende projekter og har stærkt brug for flere kompetente medarbejdere til disse og ligeledes yderst spændende kommende projekter. Projekterne dækker både nye veje, planlægningsopgaver, byudviklingsprojekter og anlægsopgaver. Derudover har vi et stabilt samarbejde med flere af vores andre afdelinger i Rambøll, hvor vi bredt udvikler og udnytter vores forskellige kompetencer.

Vi søger en ingeniør, som har erfaring og interesse for trafik- og mobilitetsplanlægning og som meget gerne har specialiseret sig inden for området i f.eks. trafiksikkerhed, skitseringer, trafikale analyser samt simulering og modellering.

Dine ansvarsområder
Du kommer til at arbejde som projektmedarbejder og projektleder på trafikfaglige opgaver for primært kommuner og staten. Dine arbejdsopgaver vil omfatte mobilitetsplanlægning, trafikale analyser, fokus på trafiksikkerhed samt evt. simuleringer i Vissim, skitseprojektering, signalanlæg og generel trafikplanlægning samt projektledelse. Din profil og interesser vil være med til at bestemme dine arbejdsopgaver og udviklingsvej.

Vi har generelt en stor berøringsflade med Rambølls andre afdelinger og arbejder derfor i udpræget grad sammen med andre ingeniører, arkitekter og kommunikationskonsulenter. Vi kan garantere dig en interessant og udbytterig læringskurve, da vi arbejder med ydelser fra generel trafik- og mobilitetsplanlægning til specialiserede ydelser inden for trafiksikkerhed, trafikantadfærd, kapacitetsanalyser, simuleringer og trafikmodeller. Nøgleordene for vores ydelser er løsninger, der forener æstetik, trafiksikkerhed, funktionalitet og bæredygtighed.

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø og ikke mindst en velfungerende afdeling, hvor vi prioriterer at være ajour med den faglige udvikling og understøtter hinandens udviklingsområder.

Dig og dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er ingeniør med minimum 4 års erfaring og gerne har en trafiksikkerheds-revisoruddannelse eller er klar til at få det. Desuden kan du begå dig, når du skal arbejde med og give input i forhold til vejregler, vejudformning, trafikanalyser, trafikplanlægning og trafiksikkerhed. Du må også meget gerne have kendskab til signalområdet.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og i teams og være klar til at kaste dig ud som projektleder på større eller mindre projekter alt efter din erfaring på området. Derudover kan du genkende dig selv i forhold til flere af nedenstående udsagn:

  • Har lyst og evner til at præsentere dit arbejde over for kunder
  • Har gode evner til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • Har kendskab til Vissim og Visum
  • Har erfaring og interesse med trafiksikkerhed
  • Har kendskab til arbejde med signalanlæg

Dit primære arbejdssted kan være både Vejle og Esbjerg.

Derudover også mulighed for ansættelse på øvrige Rambølls kontorer.

Bliv en del af mobilitets- og trafikplanlægningsteamet
Du bliver en del af Rambølls tværgående mobilitets- og trafikplanlægningsteam i en national og global kontekst. Herunder et stort netværk af bl.a. arkitekter og trafikplanlæggere, hvor vi arbejder med ydelser fra overordnet strategisk mobilitetsplanlægning, Smart mobilitet og til konkrete vejanlæg.

Vi har således et stort trafikplanlægningsmiljø, hvor nøgleordene for vores ydelser er løsninger, der forener æstetik, trafiksikkerhed, funktionalitet og bæredygtighed. Alt efter hvilket kontor der bliver dit primære arbejdssted, bliver du også en del af det lokale vej- og anlægsteam.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder for Veje og anlæg, Vejle/Esbjerg Pia Jakobsgaard-Iversen på +45 5161 5605 eller afdelingsleder for Trafik – og mobilitetsplanlægning Steen Pedersen +45 5161 1455.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”apply”.

Send din ansøgning inden 14. december 2018.

Deadline 2018-12-14
Workplace Vejle

Ramboll

Ramboll
240 Blackfriars Road
London SE1 8NW
United Kingdom
Tel: +44 20 7631 5291
Fax +44 845 299 1610

Mail: london@ramboll.co.uk

Company registration

Company registration

Ramboll UK Limited. Registered in England & Wales. Company registration no. 03659970. Registered office: 240 Blackfriars Road, London SE1 8NW