Administrativ medarbejder med lyst til at arbejde tæt sammen med projektledere og afdelingsleder

Her er en enestående mulighed for at blive en del af en dynamisk gruppe af teknikere i en global virksomhed med et højt fagligt niveau og med fokus på viden og udvikling inden for ingeniørbranchen.

Afdelingen for renovering og bygningsfysik består af ingeniører og konstruktører, og beskæftiger sig med alle typer opgaver indenfor den eksisterende bygningsmasse, herunder renovering, tilbygning, ombygning og nedrivningsprojekter.

Dine ansvarsområder som administrativ medarbejder
I din rolle som administrativ medarbejder i Rambølls afdeling for renovering og bygningsfysik, vil dit hovedfokus være på at assistere projektlederne i den administrative projektstyring, assistere afdelingslederne med administrative opgaver samt hjælpe med opstart af nye medarbejder. Du vil få ansvar for at løse selvstændige opgaver, og du vil have ansvar for opfølgning på afdelingens månedsregnskaber sammen med afdelingslederen. Du vil samtidig blive en del af et fagligt team af teknikere, hvor sparring og faglig udvikling er nogle af nøgleordene. Konkret vil nogle af dine opgaver være:

  • Projekt administration
    • Projektadministration, assistance til Projektlederne
    • Follow-up hver måned
    • Opretning af kunder og projekter i vores økonomisystem
    • Fakturering og opfølgning herpå
    • Rammeaftaler med DSB og KEID
    • Kørsel og udlæg
    • Leverandørfakturaer
       
  • Arrangementer
    • Møder, både interne og eksterne
    • Temadage
    • Sommerfester, studieture o.a. sociale arrangementer
       
  • Nyheder og vidensdeling. Hjælpe med at udbrede bygningsfysik til andre divisioner
  • Dokumenthåndtering og kvalitetssikring af projekter
  • Ad hoc opgaver
     

Dig og dine kompetencer
Du har en kontoruddannelse, økonomiuddannelse el.lign, med 2-10 års erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen. Derudover vægtes det positivt at du:

  • Har erfaring som sekretær eller lignede adm. arbejde
  • Kontoruddannet, økonomiuddannelse el.lign.
  • Gode egenskaber i office-pakken, særligt Excel, Outlook, Word og Power Point
  • Struktureret og systematisk
  • Imødekommende og serviceminded
  • Initiativrig og ansvarsbevidst
     

Du er engageret og har forståelse for de skiftende roller som rådgiver i forskellige projektsammenhænge og er god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader, vi har på vores projekter og du bidrager aktivt til at udvikle dine kolleger.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en videns organisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej. I afdelingen holder vi faglige temadage for at sikre højt vidensniveau hos alle medarbejdere.

I afdelingen for renovering og bygningsfysik er vi 33 engagerede kollegaer, fordelt på 14 bygningskonstruktører og 19 ingeniører. Vi er et team, med en pæn fordeling af begge køn. Der en et godt sammenhold i afdelingen, og vi afholder jævnligt sociale arrangementer, herunder en teknisk ekskursion hvert andet år, som typisk bringer os uden for landets grænser.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Mari Brandl på tlf. 51 61 63 63.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”apply”.

Send din ansøgning inden den 21. oktober 2018.

Deadline 2018-10-21
Workplace Copenhagen

Ramboll

Ramboll
240 Blackfriars Road
London SE1 8NW
United Kingdom
Tel: +44 20 7631 5291
Fax +44 845 299 1610

Mail: london@ramboll.co.uk

Company registration

Company registration

Ramboll UK Limited. Registered in England & Wales. Company registration no. 03659970. Registered office: 240 Blackfriars Road, London SE1 8NW